Event box
Print the page
Add to a Calendar using iCal
Share page on Facebook
This link opens in a new window
Add to Google Calendar
This link opens in a new window
Share page on Twitter
This link opens in a new window
Brødrene Karamazov In-Person
AFLYST! Grundet de skærpede corona-restriktioner er arrangementet desværre blevet aflyst. Vi håber at kunne afholde arrangmentet i 2021.
I anledning af nyoversættelsen af Brødrene Karamazov fortolker tre forskere den berømte russiske forfatter, Fjodor Dostojevskijs sidste, store værk på KUB Sdr. Campus. Marie Tetzlaffs oversættelse er netop udkommet på Forlaget Sisyfos i dette efterår.
Brødrene Karamazov fra 1880 er et af litteraturhistoriens hovedværker. Dostojevskij døde kort tid efter det sidste punktum var sat, og romanen står tilbage som en slags testamente der danner en smuk mosaik af forfatterskabets største temaer.
Romanen skildrer tre brødre, den excentriske og udfarende Dimitrij, tænkeren og tvivleren Ivan og den fromme Aljosja. Og så deres far, den moralsk bundløse Fjodor Pavlovitj Karamazov, der vælter sig i druk og hor, berygtet i hele byen.
Et mord sætter skub i begivenhederne og danner baggrund for store spørgsmål om tro og tvivl, kærlighed og vanvid, jalousi, ondskab og, ikke mindst, om mennesket kan administrere frihed.
Programmet består af tre oplæg. Efter dem vil der være mulighed for diskussion og spørgsmål fra publikum:
Tine Roesen, lektor i russisk litteratur, ph.d., Københavns Universitet, Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier:
”Polyfoni og fadermord: Forfatterens død i Brødrene Karamazov.”
”Polyfoni og fadermord: Forfatterens død i Brødrene Karamazov.”
Iben Damgaard, lektor ved afdeling for systematisk teologi, ph.d., Københavns Universitet:
”’dette ’halleluja’ må gå gennem tvivlens skærsild’ - et teologisk blik på Brødrene Karamazov.”
”’dette ’halleluja’ må gå gennem tvivlens skærsild’ - et teologisk blik på Brødrene Karamazov.”
Rasmus Vangshardt, cand.mag. i litteraturvidenskab, Københavns Universitet og ph.d.-stipendiat ved Syddansk Universitet og gæsteforsker ved University of Oxford:
”Når også Djævelen forkynder kristendom.”
”Når også Djævelen forkynder kristendom.”
Pga. corona-restriktionerne er der kun plads til 44 deltagere,
Registration has closed.
Event Organizer
Jan Erik Hansen